PIGEGRUPPEN CHEETAS i HIT-HOUSE 1965. Fra v. Marianne Hall Frederiksen, sen. Christensen elbas vokal, Marianne Wrona guitar vokal, og Kiri "Peru" Henninge, trommer. Leopardkostumet fik vi syet hos en dame i Søborg, hvor vi to ud éen gang i ugen for at prøve dragterne. Kiris forældre var artister, de optrådte med et meget berømt fægtenummer i London, og efter 2 år kom Kiri hjem og kom ind i min klasse og vi statede denne pigegruppe. Kiri gik fra banjo /guitar over til trommesættet og jeg fra guitaren til elbassen og så fandt vi Marianne Wrona i Kom Frit Frem i Politiken. Marianne var katolsk opdraget og have lavet børneplader med sin lillesøster Pia Wrona. Marianne Hall kom fra et hjem med en meget musikalsk mor, der drønede rundt med støvsugeren og fløjtede til Raquel Rastenni i Giro 413.


Billedet er fra dec. 1967, hvor jeg holdt juleaften på børneafd. på Randers sygehus. Det var en stor ting ikke at skulle være hjemme med sin familie juleaften. Heldigvis kom mine forældre og var med til at danse om juletræet. Billedet var i Randers Amts avis.

Min barnedåb, december 1948. Min mor, Lise Tinning, med mig, som er hendes første barn. Hun er 24 år gammel og fra Skanderborg. Hun blev gift med min far, Børge Hindø, og de boede i Ringkøbing. Jeg blev døbt i Ringkøbing Kirke. Dåbskjolen lejede mine forældre i et renseri i byen.

Hanne (til højre) på vej til 1. skoledag i 2. klasse på Toubroskolen august 1968, sammen med bedste veninde og legekammerat, Mette.

Min mormors hund er meget stor - eller også er jeg meget lille. Jeg hedder Maja og er ét år her og er født i maj i 2009, og min mormors hund hedder Hanibal. Jeg er født i Tyrkiet, og nu bor jeg i Kina, og min mor og min far og min storebor og min storesøster er født i Danmark - og i 2012 flytter vi alle til Danmark. Jeg har ikke boet der endnu, men været på ferie i Danmark flere gange.

Billedet er fra 1957-58, tror jeg. Jeg er født i 1956 i Vejen, og jeg gætter på et jeg er 1½-2 år på billedet. Venlig hilsen Nina Wegner

Min klasse på vores Blå Mandag d. 22 april 2002

Billedet er taget i 1982, hvor jeg er 1 år gammel (ja det er mig i klapvognen). Hos mig står min mor og min 3 år ældre storesøster, vi står i haven i mit barndomshjem i udkanten af Århus.

Billedet er fra sidst i 70'erne. Min farfar var elektriker på DSB's Cetralværksteds filial i østre møllevang, Århus. Han blev ansat i 1939 og var der i en menneskealder. Da jeg var en 7 - 8 år var jeg på mit første besøg på min farfars arbejde, hvor jeg selvfølgelig prøvede en DSB kasket. Jeg kan se, at det må være vinter, jeg har min blå sømandstrøje og min gode gamle grønne vinterfrakke på.





